Syg P-løsning

Jeg læser i Jydske Vestkysten at der påtænkes opført et parkeringshus på remisegrunden i Esbjerg. Dette er en urimelig og uacceptabel ide, da bilerne stadigvæk vil parkere på de nærliggende P-pladser i Knudsgade, Østergade, Valdemarsgade m.fl. Mange bilister ”overlever” ikke en tur på 600 meter til sygehusets hovedindgang.

Sørg i stedet for ordentlige kollektive forbindelser med stoppested ved sygehusets indgang. En løsning kan evt. være en parkeringskælder under den nuværende P-plads.

Lad remisegrunden øverste jordlag udskifte og lad grunden udlægge til fritidsområde med f.eks. volleybold- og minigolfbaner. Opbyg grønne udendørs opholdsmiljøer med borde, bænke og bålsteder.

Kommunens tænkning i beton, granit og asfalt må ophøre nu!

Bent Yde